Orgelmusik i P2

P2@dr.dk

 

Orgelmusik i skammekrogen på P2?

Mens der spilles masser af musik for guitar solo, klaver, fløjte osv , hører det til sjældenhederne at høre et stykke orgelmusik i P2 – med mindre der er en lytter der ønsker det. Sammenligner man med hvor ofte der spilles musik for ACCORDEON (orglets fjerne slægtning), virker det temmelig tendentiøst at instrumentet ORGEL er så underrepræsenteret (for ikke at sige decideret fraværende) i programlægningen.

Opfattelsen hos programværterne er tilsyneladende, at orgelmusik er = kedelig. Det må skyldes manglende viden.

Selvom orglet oftest har hjemsted i et kirkerum, findes der et righoldigt repertoire, som helt og holdent bare er instrumentalmusik for orgel. Og som kan være både smuk og underholdende.

 

Lidt stof til inspiration:

J.S. Bachs Triosonater – lækre baroksager. God længde til programindslag.

Også Bachs transskriptioner af Vivaldis koncerter er velegnede.

Små sprøde sonatesatser af C.P.E. Bach er rent guf.

Widors 10 (!) orgelsymfonier – skøn og original musik i overvejende passende længder. Der findes meget andet end den kendte Toccata.

Messiaen: La Nativité du Seigneur – en moderne klassiker – meget velegnet til advent og jul.

Ad Wammes ”Miroir” er et fint eksempel på et minimalistisk og overraskende musikstykke, som viser at orglet er meget mere end man tror. Fuldstændig transparent dansende oplevelse af orglet.

Som formidler af klassisk (orkester)musik for masserne (især i UK, gratis søndag eftermiddag) har orglet en stor historie før radioens tid. Eksempler:

Thomas Trotters forrygende CD med Rådhusorglet i Birmingham, hvor han spiller originale arrangementer af Skærsommernatsdrøm (Ouverture), Nøddeknækkersuiten, Ouverturen til Wilhelm Tell m.m. (Organ transcriptions; The ride of the Valkyries; Decca 436 656-2).

Edwin H. Lemare var en af sin tids største koncertorganister, både med egne værker, og med arr. af al mulig musik. Han spillede for kæmpeforsamlinger. En del af hans bedste ting er indspillet af Lars Rosenlund Nørremark på 3 CDer fra Classico.

 

Også franske Jean Guillou der døde tidligere i år var en orgelspiller, der gjorde orglet farvestrålende, Tag f. eks. hans udgaver af Prokofievs Toccata, Udstillingsbilleder, eller Petruschka-suiten! Kvalivare – og nye dimensioner på værkerne.

Endelig har den schweiziske organist Hannes Meyer en række CDer med ganske andre vinkler på orgelinstrumentet. F. eks. CDen Stars and Pipes forever – med nummeret af samme titel og et forrygende arr. af Trisch-Trasch-Polka m.m. Stærkt kvalificeret og samtidig underholdende.

Orglet ER instrumenternes Dronning, som også Mozart udtrykte det.

 

Min opfordring hermed til alle jer på P2: Begynd at tage orgelmusikken alvorligt, og præsentér den på linie med guitar og accordeon. Der er musik nok at tage af – og det meste af den er faktisk ret god.

 

[marts 2019]