Jørgen Ellegård Frederiksen
Om foreningen Folkekirken
Folkekirken er en forening, og det står enhver frit for om man vil være medlem. Hvis man ikke er medlem af Foreningen skal den selvfølgelig ikke altid stå til rådighed for en.
Enhver forening har nogen vedtægter. Folkekirkens er bl.a. biblen, og der må man nødvendigvis tage hele pakken, selv om man kan synes at mange ting i den er antikverede og homofobe.
Man kan sammenligne det med dette: hvis man nu f eks medlem af en vegetarisk spiseklub, så er det altså ikke diskrimination over for kødspiserne at de ikke må være med. Helt problematisk er det hvis det er foreningens formand eller bestyrelse der synes at det er synd for kødspiserne.
Der hersker i vide kredse en opfattelse af at foreningen Folkekirken skal stå til rådighed for alt og alle, og at det der med Gud og Jesus behøver man ikke tage så alvorligt. Succeskriteriet er tilsyneladende at der skal komme folk - ikke nødvendigvis at evangeliet bliver klart forkyndt.
Man må undres over -
i en tid hvor vi lægger afstand til rituel tildækning af kvinder; tvangsægteskaber; og i det hele taget regner kvinden som et selvstændigt og ligeværdigt medlem af menneskeracen - at der stadig og ofte ses bryllupper, hvor den kommende hustru bliver ført ind af sin far - måske endda med slør på. "Jamen, sådan skal det være i følge dansk tradition". Nuvel, men det er altså et levn fra den tid, hvor kvinden ikke havde nogen værdi i sig selv, men blev overgivet fra en mand (faderen) til en anden mand (ægtefællen) - betop det vi tager afstand fra i f eks den muslimske verden i dag. Helt grotesk bliver det når kvinden i hvid kjole føres ind af sin far, selv om parret har boet sammen i årevis, og har et eller flere børn sammen. Hvidt symboliserer som bekendt uskyld. De gange jeg er blevet gift er vi naturligvis gået ind sammen.
